E-mærket, der er med til at styrke sikker nethandel, vil fremover få større fokus på også at styrke netbutikkernes kundeservice.
En række nye krav i forbindelse med mærket skal styrke indsatsen i forhold til kundeservice.
E-handelsfonden bag mærket peger på, at kundeservice er en vigtig del af konkurrencen for fremtidens nethandel.
- Vi ved, at forbrugerne efterspørger det og at netbutikkerne virkelig kan få gavn af at sætte ind på dette område, siger Lars Schmidt Larsen, direktør for e-handelsfonden.
Et nyt krav er, at der på hjemmesiden skal være et punkt med reference til e-handelsfondens Forbruger-hotline.
Samtidig skal netbutikken på hjemmesiden tydeligt fortælle, hvornår telefonerne besvares og hvor lang tid man er om at besvare e-mails.
- Det vigtige er, at e-mærkede netbutikker klart og tydeligt fortæller, hvilket serviceniveau forbrugerne kan forvente, siger Lars Schmidt Larsen.
Netbutikkerne skal også være mere tydelige, når det gælder nyhedsbreve, som man kan tilmelde sig. Her skal det for eksempel fremgå klart, hvor hyppigt nyhedsbrevet kommer ud og hvad det indeholder.
De nye retningslinjer træder i kraft pr. 1. oktober. Derefter har netbutikkerne et år til at bringe hjemmesiderne i orden efter de nye regler.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde