Efter 31 år er det nu slut med EU's mælkekvoter

Fra onsdag i næste uge kan danske og alle andre mælkebønder i EU for første gang i 31 år malke løs og sælge al den mælk, de lyster.

EU's forhadte mælkekvoter, der blev indført i 1984 som reaktion på en stor overproduktion, forsvinder, og markedet skal nu regulere sig selv.

EU's landbrugskommissær, irske Phil Hogan, siger torsdag på et pressemøde i Bruxelles, at fremtiden uden mælkekvoter bliver både en udfordring og en mulighed.

- Det er en udfordring, fordi en hel generation af mælkebønder nu skal eksistere under helt nye forhold, og det vil helt sikkert også føre til mindre stabile forhold.

- Men det åbner helt sikkert også for mulig vækst og øget beskæftigelse. Ved at fokusere mere på produkter med merværdi og på ingredienser til funktionelle fødevarer har mejerisektoren potentiale til at blive et økonomisk vækstlokomotiv for EU, siger Hogan.

Kommissæren understreger samtidig, at mere sårbare regioner vil kunne nyde gavn af diverse andre former for EU-støtte.

Forventningen er, at mælkeproduktionen i EU som helhed vil stige, og at prisen på mælk derfor kan falde.

I Danmark har det allerede i mange år knebet for mælkebønderne at holde deres produktion nede på det niveau, EU har krævet. Det har betydet, at de år efter år er blevet straffet med EU-bøder, de såkaldte superafgifter.

I øjeblikket ligger mælkeprisen til landmanden på cirka 2,23 kroner, og afgiften er på 2,07 kroner kiloet og æder dermed al fortjeneste.

Ifølge Landbrug & Fødevarer kan afskaffelsen af kvoterne betyde øget mælkeproduktion på knap en milliard kilo mælk i alt frem til 2020. Det kan bidrage til at sikre 5000 arbejdspladser, ikke mindst i yderområderne.

- Danmark har i mange år kæmpet for afskaffelse af kvoterne, som har lagt en begrænsning på landmændenes produktion, siger chefkonsulent Susanne Clausen fra Seges, det tidligere Videncentret for Landbrug.

- Det er vigtigt for et erhverv, som har investeret 11 milliarder kroner i mælkekvoter siden 1997. De penge sparer man nu fremadrettet, og det giver mulighed for at bedre økonomien, siger hun.