Lokalt er der allerede taget flere skridt for at håndtere masseafskedigelserne fra Vestas. Både formanden for erhvervsudvalget i Lolland Kommune, Hans Ole Sørensen og borgmester Stig Vestergaard var hele dagen i går opsat på at få indsatsen koordineret.
- Vi har aftalt et møde med Jobcentret, beskæftigelsesudvalget og 3F
på tirsdag, hvor vi vil forsøge at koordinere indsatsen for først og fremmest at hjælpe dem, som bliver ledige. Det er vigtigt at vi ikke går i panik, men at vi håndterer situationen i et tæt samarbejde med og med hjælp fra regeringen, siger borgmester Stig Vestergaard.
- Vi må ikke glemme, at Vestas, da fabrikken blev åbnet i Nakskov for godt 10 år siden meldte ud, at man satsede på omkring 300 medarbejdere. Siden er det gået stærkt frem beskæftigelsesmæssigt lige indtil nu. Og de mange gode år, kan ingen tage fra os. Vestas vil fortsat være det lokale lokomotiv, siger Stig Vestergaard, der også i dag forsøger at få et møde i stand med fabrikschef Bo Vermund Jensen.
Formanden for erhvervsudvalget, Hans Ole Sørensen, vil etablere en direkte kontakt mellem Vestas, beskæftigelsesministeren og Celf med henblik på efteruddannelse.
- Vi må ikke gå i sort og det er vigtigt at fastholde arbejdsstyrken lokalt enten med henblik på genansættelse på Vestas Blades eller med henblik på omskoling til det kommende broarbejde. Uanset udviklingen nu, er Vestas lokalt blevet en succes-historie, siger Hans Ole Sørensen.
Torsten Elsvor
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker