Sociale ordninger som efterløn og orlov er med til at øge uligheden i Danmark. Og det selv om ordningerne giver danskerne bedre mulighed for at vælge forbrug, og hvad de vil få tiden til at gå med.
Den overraskende konklusion kommer fra de økonomiske vismænd, der i sin efterårsrapport har set på uligheden i det danske samfund. Når efterløn og orlov øger uligheden, er det, fordi danskerne går ned i indtægt, når de vælger disse ordninger.
Ellers er Danmark - målt både historisk og internationalt - et af de mest lige samfund i verden. Uligheden i de disponible års-indkomster har været lav og forholdsvis konstant gennem de sidste 30 år.
Der har været udsving - men det skyldes konjunkturerne. Når økonomien buldrer derudaf, øges uligheden - når der er lavkonjunktur, mindskes den.
Eksempelvis øges kapitalindkomster i opgangstider, ikke mindst lejeværdi af egen bolig, som er ulige fordelt.
Således har der været et markant fald i uligheden fra 2007 til 2009, samme periode som den økonomiske krise tog til. Men det er ikke særligt sigende for uligheden, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- De kortsigtede, konjunkturbetingede udsving i uligheden i års-indkomsterne er ikke særligt sigende for den egentlige ulighed. Udsvingene udlignes hen over konjunkturen.
- Fordelingspolitikken bør sigte på at opnå en målsætning for ligheden i en neutral konjunktursituation og bør ikke fokusere på de kortsigtede udsving, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde