Ejendomshandlere mærker øget Femern-opmærksomhed
Foto: Jan Houby
Jan Houby
På Sydlolland mærker ejendomsmæglerne en øget interesse for først og fremmest de billigste huse.
Ar få ryddet ud i de billigste huse er forudsætningen for, at vi kan få normaliseret huspriserne på Lolland. Sådan siger ejendomsmægler Jan Kok, EDC Mæglerne Kok og Mandrup i Rødbyhavn.
- Der er nogen der køber op i området, supplerer hans kollega i Rødby, ejendomsmægler Thomas Porse.
- Vi kan mærke, at der sker noget nu. I fjerde kvartal af 2013 havde vi en mærkbar fremgang i salget, siger Jan Kok i Rødbyhavn.
Begge ejendomsmæglere fortæller om investorer, der kommer til området for at købe indtil flere af de billige huse ad gangen.
- Og de kommer for at købe og sætte husene ordentligt i stand. Derefter vil de leje dem ud, indtil der sker noget med husprisen, fortæller Jan Kok.
Han fortæller om et boligmarked, der er belastet af tvangsauktioner, dødsboer og øvrige meget billige boliger. De skal væk, før der for alvor kan ske noget med priserne.
- Overliggeren skal op - vi skal ikke forære tingene væk, siger Jan Kok. Han mener det vil få en betydning, at der bliver stadig færre købsmuligheder.
- Når det kommer til stykket, har vi ikke så mange huse til salg i området, siger Jan Kok.
I dag er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på de huse, han sælger, på godt 3.400 kroner.
- Jeg tror på at vi er oppe på 4.000 kroner om et år, siger Jan Kok. Også Thomas Porse i Rødby er forsigtig optimist. Der vil komme en øget beskæftigelse i området de kommende år - og det vil også give et løft til ejendomsmarkedet.
Læs mere om ejendomsmæglernes bud på huspriser og ejendomsmarkedet i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker