Køberne svigter, og flere ejendomsmæglere vil være nødsaget til at dreje nøglen om. Det forudser branchen selv, skriver dagbladet Børsen.
Allerede efter at finanskrisen ramte boligmarkedet i 2008, havde branchen skåret ind til benet, men efter et par pæne år med overskud og pæn omsætning ser 2011 ud til at blive et slemt år.
- Med hensyn til 2011, så må vi sige, at der ikke er noget at råbe hurra for. Der skal slides bravt for at få handler på plads. Vi balancerer på en knivsæg, siger Steen Winther Pedersen, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, til Børsen.
Hvor første halvdel af 2010 var præget af spirende optimisme, så slog krisefrygten igennem i efteråret, og den er ikke aftaget siden. Snarere tværtimod, lyder det fra Steen Winther Pedersen.
Årsagen er et stillestående boligmarked med udsigt til rentestigninger, usikkerhed om økonomi, boligskatter og det forestående valg. Det får boligkøberne til at blive hjemme.
- Vi har en forventning om, at hvis udviklingen fortsætter, og der ikke kommer gang i salget i andet halvår, så vil vi se nogle butikslukninger. Vi forventer et vist antal lukninger, siger brancheformanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde