Alle faggrupper må levere til samfundskagen i disse tider og blandt andet blive længere tid på arbejdsmarkedet.
Derfor er det helt naturligt, at lørdagens overenskomstforlig tvinger store grupper i forsvar, politi og kriminalforsorg til at udskyde pensionsalderen længere end hidtil.
Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet Jesper Due.
- Når alle andre grupper bliver berørt, så er det svært at være imod for de, der har haft en lavere adgangsalder, siger han.
Forliget fjerner blandt andet nyansatte politifolk og fængselsfunktionærers grænse for pensionsalderen, mens aldersgrænsen hæves fra 60 til 62 år for officerer, konstabler og korporaler og stampersonel i forsvaret.
I alt berører den toårige overenskomst 185.000 statsansatte, som ikke vil få en lønstigning i 2011. Til gengæld stiger lønnen med 1,7 procent i 2012.
Resultatet undrer ikke professor Jesper Due.
- Aftalen er det muliges kunst i den givne situation. I den økonomiske situation, Danmark befinder sig i, havde vi ikke forventet, at organisationerne smider ansvaret og ikke lever op til situationens alvor, siger han.
- Når man skylder penge, kan man ikke forvente store lønindrømmelser, fortsætter Jesper Due.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker