Eksport-succes for kartofler trods uro
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen
Skovnæs Kartofler Aps. fordobler årets resultat.
Presset økonomi i en række af de lande, man eksporterer til. Ikke mindst de olieproducerende. Dertil generel uro med svigtende turistindtægter og i nogle lande - som Syrien - reel, blodig krig ...
Listen over problemer er lang i størstedelen af de lande, firmaet Skovnæs Kartofler ApS i Maribo traditionelt samarbejder med.
Dermed er der også forklaringer nok at øse af, hvis et mindre tilfredsstillende resultat i den store kartoffel-virksomhed skal forklares.
Men det er ikke nødvendigt.
Skovnæs Kartofler ApS har på trods af de svære betingelser haft et også økonomisk absolut fornuftigt år - og de gode takter er fortsat her ind i 2016-2017.
På bundlinjen gav 2015-2016 et plus før skat på godt 2,1 millioner kroner mod 932.000 kroner året før.
- Vi handler primært med en række nordafrikanske lande og lande i Mellemøsten. For størstedelens vedkommende er det vanskelige tider med enten presset økonomi eller uro - eller begge dele. Så på den baggrund er vi godt tilfredse med resultaterne, konstaterer Lars Skovdal Pedersen, der sammen med Hans Christian Nørregaard udgør direktionen i virksomheden, som for fire år siden etablerede sig i topmoderne lokaler på Rødbyvej. Firmaet beskæftiger otte medarbejdere.
- Forholdene blandt mange af vores kunder har også betydet, at priserne ikke er steget de senere år. Men vi er lykkedes med at holde god gang i afsætning og omsætning, så vi har kunnet holde en fornuftig udvikling, konstaterer Lars Skovdal Pedersen.
Du kan læse mere om kartoffelvirksomheden i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde