Danske virksomheder sælger fortsat flere varer til udlandet, end danskerne kan nå at købe udenlandske varer. Overskuddet på handelsbalancen var i september på 5,9 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Hvis betalingsbalancen var en flod, så var den løbet over sine breder. Forklaringen på de store overskud er fortsat, at vi sparer relativt meget op oven på krisen, hvilket holder importen nede, siger Niels Rønholt, senioranalytiker i Jyske Bank, i en kommentar.
I september steg eksporten 2,8 procent, mens importen steg med 1,8 procent.
For de danske virksomheder er det gode nyheder, at Danmark igen sælger flere varer til udlandet.
- Selvom eksporten ikke buldrer fremad, ændrer det ikke ved, at eksporten i 2010 har haft en opadgående tendens, siger Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv.
Da krisen satte ind, raslede den danske vareeksport fra 55 milliarder kroner i september 2008 til 39 milliarder kroner i maj 2009.
Set over de seneste tre måneder er eksporten steget 4,8 procent og importen 4,1 procent.
I september eksporterede vi for 46,5 milliarder kroner, mens vi importerede for 40,5 milliarder kroner, hvis man korrigerer for sæsonudsving.
Vi importerer især maskiner, færdigvarer og forarbejdede varer, mens vi eksporterer maskiner, færdigvarer og kemikalier.
Den stigende verdenshandel og kraftige vækst især i Tyskland, Sverige og Kina trækker eksporten fremad.
Vi køber flest varer fra Tyskland og Sverige, og det er de samme to lande, vi sælger flest varer til med Storbritannien på en tredjeplads.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker