Eksporten faldt i august med 3,6 procent, mens importen steg med 3,1 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Målt i sæsonkorrigerede tal beløb eksporten sig til 45,6 milliarder kroner, mens importen nåede op i 40,5 milliarder kroner. Dermed er der tale om et overskud på handelsbalancen på 5,2 milliarder kroner.
- Faldet i eksporten skyldtes primært et fald i eksport af råvarer og olie, hvilket trods alt er mindre bekymrende, end hvis det havde været den traditionelle industrieksport, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Denne del af eksporten er dog også faldet, men det opvejes af, at eksporten af tjenesteydelser ser ud til klare sig godt.
Fordelt over tre måneder er eksporten steget med 1,6 procent, mens importen er gået op med 4,7 procent.
Betalingsbalancen udviste i august et overskud på de løbende poster på 7,5 milliarder kroner.
For de første otte måneder er det samlede overskud nået op på 51,2 milliarder kroner eller 19,1 milliard mere end året før, viser opgørelsen.
Ifølge Steen Bocian skyldes overskuddet dels en eksport, der trods alt har klaret sig hæderligt, samt et privatforbrug og investeringer i virksomheder, der er faldet voldsomt i en krisetid.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde