Ekstraordinær gevinst får Alm. Brand til at opjustere
Alm. Brand har fået en ekstraordinær gevinst i første kvartal og venter nu et større resultat for hele 2015.
Alm. Brand opjusterer sine forventninger til koncernens resultat for 2015 med 100 millioner kroner til 300-400 millioner kroner.
Det oplyser koncernen i en meddelelse til fondsbørsen.
Opjusteringen er relateret til såkaldte afløbsgevinster i "skadeforsikring".
Afløbsgevinster dækker over forskellen mellem den endelige erstatningsudbetaling og de foretagne hensættelser til skader vedrørende tidligere regnskabsår.
Det er typisk skader på forsikringer inden for arbejdsskade, ulykke og motoransvar, der giver disse gevinster.
- Selskabet har i første kvartal 2015 implementeret en ny model for hensættelser på arbejdsskadeforsikringer, som sammen med afløbsgevinster på flere andre forsikringshensættelser har medført en ekstraordinær afløbsgevinst i kvartalet, skriver Alm. Brand.
Herudover har udviklingen i skadeforsikring samt koncernens øvrige forretningsområder ikke givet anledning til ændrede forventninger for 2015, lyder det fra koncernen.
Alm. Brand driver virksomhed inden for skadeforsikring, bankvirksomhed samt liv- og pensionsforsikring.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned