El-installatør overtager MSE efter konkurs
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Lars Sørensen, Enelco, stifter nyt MSE-selskab og overtager drift. Cirka 55 medarbejdere med over i den nye virksomhed.
Det konkursramte entreprenørselskab MSE A/S fortsætter under navnet MSE Entreprise A/S med omkring 55 medarbejdere fra start.
Bag det nye selskab står Lars Sørensen, medejer af installationsvirksomheden Enelco i Nykøbing. Aftalen om overtagelsen er netop indgået med kurator i konkursboet, advokat Ole Borch, partner i firmaet Bech-Bruun.
Den nye MSE-ejer Lars Sørensen er optimistisk.
- Selv om vi kun har haft få dage til at gå alt igennem, er jeg sikker på, at MSE fortsat vil eksistere i mange år. Og udvikle sig fra, hvor virksomheden er nu. Vi er tilbage ved kerneforretningen, hvor firmaet altid har givet overskud, siger han.
Det nye selskab har købt retten til at videreføre alle igangværende opgaver - med en enkelt undtagelse. Aftalen betyder ifølge kurator, at de 15 entrepriser, man overtager, og som for størstedelens vedkommende ligger hos kommunerne på Lolland-Falster, kan føres videre af de samme medarbejdere.
MSE Entreprise skal også fortsat have hjemsted i Nørre Alslev.
Mere om MSE og den nye konstruktion i Folketidende torsdag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker