ELEMENTMONTØR TABER PENGE PÅ BO-HUS
Bo-Hus bygger for Vendersbo på Vestensborg Allé. Foto: David Arnholm
David Arnholm
L.P. Montage er en af de underentreprenører, der taber på Bo-Hus’ konkurs.
NYKØBING: Det er firmaet L.P. Montage ApS, der har stået for et montere betonelementer på flere af de byggeprojekter, som Bo-Hus var i gang med, da selskabet gik konkurs. Det gælder Sundskolen, Vestensborg Allé og Roholmparken i Albertslund.
Arbejderne på Sundskolen og Vestensborg Allé er afsluttet, mens det endnu var i gang i Roholmparken.
- Vi er blandt de underentreprenører, der taber penge. Sådan er det, siger Hans Jørgen Krogh Nielsen, der er direktør og ejer L.P. Montage sammen med Gert Egon Pedersen.
Vi er blandt de underentreprenører, der taber penge. Sådan er det.
Hans Jørgen Krogh Nielsen, direktør og ejer, L.P. Montage
Hvor meget taber I?
- Det kan jeg ikke huske.
Er det så meget, at det truer firmaets eksistens?
- Nej, overhovedet ikke. Og det er fortid. Nu skal vi kigge fremad. Det er det, der er vores fokus, siger han og forklarer, at L.P. Montage løbende har fået betaling for udført arbejde, men at det er regningerne fra den sidste måned op til konkursen, der er ubetalte.
Er I blandt dem, der har bakket op om det nye Bo-Hus med Bo Jørgensen som direktør?
- Det har ikke været relevant at snakke med os om at fortsætte, siger Hans Jørgen Krogh Nielsen og forklarer, at det nye Bo-Hus kun har overtaget projekter, hvor L.P. Montage er færdig med sit arbejde.
Selvom L.P. Montage overlever tabene, er Hans Jørgen Krogh Nielsen dog ked af konkursen:
- Det er ærgerligt - mest for dem, der ikke får arbejde og for lokalsamfundet. Men det er fortid, og vi skal videre. Og jeg håber fileme ikke, at det går ud over underentreprenører. Jeg håber, vi kan komme videre alle sammen, og at Bo-Hus også fremover vil være en virksomhed, der skaber noget i lokalsamfundet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker