Sagen om de forfalskede oliespildsrapporter og varslinger om miljøfly på boreplatforme i Nordsøen får ingen pengemæssige konsekvenser for Mærsk Olie og Gas.
Det står klart efter et samråd med miljøminister Karen Ellemann (V) i Folketingets miljøudvalg.
- Mærsks overskridelser for olieudslip har hverken været vurderet til at være miljømæssigt alvorlige eller forsætlige. Det er baggrunden for, at der ikke udskrives bøder, siger ministeren efter samrådet.
Til gengæld vil Karen Ellemann iværksætte uvildige undersøgelser på samtlige af Mærsk Olie og Gas' boreplatforme.
Undersøgelserne kommer på dagen, hvor Politiken skriver, at Mærsk har renset sig selv for anklager om fusk ved at "overse" den boreplatform, hvor det stod allerværst til med overskridelser af grænseværdier.
Oppositionen tog på samrådet godt imod Karen Ellemanns tiltag, selvom ministeren afviste Enhedslistens Per Clausens forslag om at lægge sag an mod Mærsk.
- Vi mener ikke, at der er grundlag for at rejse en sag. Men det er helt uacceptabelt, at Mærsk har lavet falske oliespildsrapporter, og at de har varslet medarbejdere om Miljøstyrelsens overflyvninger, sagde ministeren på samrådet.
Sagen startede, da det kom frem, at Mærsk Olie og Gas i lang tid havde varslet deres boreplatforme om, at statens miljøfly var på vej til området. Varslingerne blev angiveligt brugt til at sminke oliespildsrapporter til myndigheder.
Ud over de uvildige undersøgelser skal statens miljøfly fremover komme mere uanmeldt, så Mærsk Olie og Gas ikke kan nå at pynte på målingerne.
- Vi skal være sikre på, at de tal, vi får fra Mærsk, er korrekte, og derfor skal vi også have uanmeldte tilsyn på platformene, siger Karen Ellemann.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde