- En ærgerlig sag

Direktøren i Føtex er ikke glad for sagen fra Nykøbing. Han er lige nu på vej til butikken for at redde trådene ud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke en særlig tilfreds direktør, der lige nu er på vej til Føtex i Nykøbing for at skabe klarhed over, hvorfor en gruppe flygtninge fra to Røde Kors asylcentre på Lolland i fredags blev nægtet adgang til butikken, da de skulle i Guldborgsundcenteret for at handle.

- Det er en rigtig ærgerlig sag, som jeg dog ikke vil kommentere yderligere, før jeg har talt med varehuschefen i Nykøbing, siger direktør Carsten Hansen.

Varehuschefen i Føtex, Peter Høgh, har efter Folketidende.dks omtale af sagen også afbrudt et kursus i Sverige. Han skulle ifølge direktøren derfor også være på vej tilbage til butikken.