Det kræver tid og mange gode fortællinger at vende det generelle billede af Lolland-Falster. Dermed skal der også noget af et benarbejde til for at tiltrække flere familier til landsdelen. Men det skræmmer ikke Birgitte Nymann, der er jurist og med i netværket Det gode liv – på Lolland-Falster.
- Der hersker mange fordomme om Lolland-Falster, fordi medierne er med til at tegne et billede af landsdelen som et udkantsdanmark. Vi ønsker derfor at skabe opmærksomhed omkring Lolland-Falster på en mere positiv måde. Vi vil gerne vise det øvrige Danmark, at vi har andet at byde på, end det billede, der ofte bliver tegnet, siger hun.
Med netværket har hun blandt andet været med til at starte initiativet Quality Lolland-Falster, der skal være med til at øge kendskabet til området. Det forsøgte de i sidste uge ved at gæste Lolland-Falsters ambassade i København. Og selvom det ikke fik nogen til fluks at erhverve en bolig i vores landsdel, så tror Birgitte Nymann på, at det er sådanne tiltag, der kan være med til at gøre en forskel.
- Der var mange, der var mødt op og spurgte interesseret ind til, hvordan det er at bo hernede. Vi er selvfølgelig meget bevidste om, at det er en proces, der tager tid. Men vi håber, at vi kan plante nogle frø, så de kan spire stille og roligt, siger hun.
Birgitte Nymann mener i øvrigt også, at landsdelens ambassade i hovedstaden er det helt rigtige sted at holde sådanne arrangementer i fremtiden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned