En ud af syv danskere har sat penge i investeringsbeviser. Det fremgår af et nyt "portræt", som Investerings-foreningsrådet tegner af de danskere, der går efter investeringsforeningerne.
I disse foreninger går investorer sammen og lader professionelle stå for investeringen af de samlede midler. Foreningerne kan både investere i aktier, obligationer og andet - og vil på aktieområdet ofte være specialiseret i et område, for eksempel danske aktier eller europæiske aktier.
I alt ejer ca. 820.000 private beviser fra en investeringsforening. Antallet har været svagt faldende siden sommeren 2007. I lande som Norge og Sverige er en betydeligt større andel af befolkningen aktive med at investere via foreninger.
I gennemsnit ejer investorerne beviser for ca. 350.000 kroner. For de ældre aldersgrupper ligger beløbet over de 500.000 kroner.
Målt i forhold til indbyggertal er investeringsformen mest udbredt i "whiskybæltet" nord for København. Her ejer næsten hver femte investeringsbeviser.
Der er flest investorer i gruppen af 60-69-årige, hvor mere end hver fjerde har sat midler i en investeringsforening.
Også den unge del af befolkningen er med på bølgen. Godt 80.000 under 20 år ejer investeringsbeviser, svarende til ca. seks procent af de unge. I gennemsnit har de over 60.000 kroner stående i foreningerne.
Investeringsforeningerne står for den største del af investeringerne for de private investorer. Ved udgangen af sidste år havde private investeret for 285 milliarder kroner i investeringsbeviser.
Til sammenligning var der sat knap 200 milliarder kroner i aktier, mens 118 milliarder kroner var sat i danske obligationer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned