Endelig sker det: Netto åbner ny lokal butik
Den nye Netto i Stubbekøbing åbner onsdag, 31. januar. Foto: Bjarne Arildsen
Bjarne Arildsen
Butik på Nykøbingvej slår dørene op 31. januar.
STUBBEKØBING: Onsdag, 31. januar, sker det, som mange kunder i Stubbekøbing har ventet på i mange måneder:
Netto åbner sin nye dagligvarebutik på Nykøbingvej 42.
Dørene til butikken slås op klokken 08, men allerede fra klokken 07.30 er der kaffe og croissanter til de mange, der helt sikkert vil møde op.
Og for at sætte stemningen yderligere i vejret spiller Nettos eget jazzband.
Netto fortæller i en pressemeddelelse, at butikken i Stubbekøbing vil skille sig markant ud fra andre Netto-butikker.
Butikschef glæder sig
Blandt andet vil der flere gange om dagen være friskbagt bake off af brød og kager.
Desuden kommer der en stor frugt- og grøntafdeling samt mulighed for at betale ved at scanne med sin smartphone.
Butikschefen i den nye dagligvareforretning hedder Laila Mie Christensen, og hun glæder sig til at byde kunderne indenfor.
- Vi håber, at kunderne vil tage godt imod os, siger hun blandt andet.
Sat i gang af Aldi
Byggeriet af den nye butik, som er på 839 kvadratmeter, blev oprindeligt sat i gang af Aldi.
Men denne kæde har som bekendt trukket sig ud af Danmark.
Siden har den færdige butik stået tom i godt et halvt år, mens konkurrencemyndighederne fik puslet en ny dansk butiksstruktur på plads.
Det er nu en realitet i Stubbekøbing, som igen får en stor dagligvarebutik fra 31. januar.
Vi håber, at kunderne vil tage godt imod os.
Laila Mie Christensen, butikschef
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde