Energipriser sender inflationen op i USA

For anden måned i træk er inflationen i USA steget.

I august blev den opgjort til 3,7 procent i forhold til samme tid sidste år. Det viser tal fra regeringen i Washington.

Til sammenligning lå den i juli på 3,2 procent.

Det er dog ikke helt så slemt, som det lyder. Det mener Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

- Det er nemlig i høj grad stigende oliepriser, der driver den amerikanske inflation i vejret, skriver han i en kommentar.

- Det betyder noget, fordi det ikke er et udtryk for en for stor efterspørgsel i USA, men snarere et udtryk for, at oliekartellet Opec med Saudi-Arabien i spidsen har skruet gevaldigt ned for oliehanerne.

Den lavere produktion har fået prisen på olie til at stige. Det får alt andet lige også benzinpriserne til at gå i vejret.

Hvis man vil have et mere retvisende billede af, hvordan priserne udvikler sig på den anden side af Atlanten, bør man ifølge Søren Kristensen tage et kig på den såkaldte kerneinflation.

Her indgår hverken fødevarepriser eller energipriser.

Den stiger og falder ikke lige så hurtigt som det klassiske inflationsmål og betragtes af nogle økonomer som en indikator for, om prisstigninger på eksempelvis energi har spredt sig og bidt sig fast til resten af økonomien.

Og netop kerneinflationen er i USA faldet fra 4,7 procent i juli til 4,3 procent i august.

- Derfor er vores konklusion, at inflationspresset i verdens største økonomi fortsat damper af, siger han.

Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri (DI) har også bemærket, at energipriserne er med til at presse inflationen op i USA.

På den baggrund vurderer han, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), holder sig fra rentehammeren i næste uge, når der er nyt rentemøde.

Samme forventning har Sydbank og Søren Kristensen.

- Faktisk gør det her ikke noget for at ændre vores forventning om, at Fed har hævet renten for sidste gang i denne omgang, siger han.

Rentehævelser bliver brugt som et redskab til at få bugt med den høje inflation.

Tanken er, at hvis det bliver dyrere at låne penge, så forbruger folk mindre. Og det skal være med til at få priserne til at falde.

/ritzau/