Energiselskab køber sig ind i to danske havvindprojekter
TotalEnergies overtager aktiemajoriteten i havvindmølleprojekterne Jammerland Bugt og Lillebælt Syd.
Der er sket ændringer i ejerforholdene i to danske havvindprojekter, der endnu ikke er bygget.
Det er franske TotalEnergies, der har købt aktiemajoriteten i havvindparkerne Lillebælt Syd og Jammerland Bugt. Der er tale om henholdsvis 72,2 og 85 procent af aktierne i selskaberne bag parkerne.
Sælger er udviklerselskabet European Energy og forsyningsselskabet Sonfor, der er medejer af Lillebælt Syd. Begge sælgere beholder en minoritetsandel.
- Både Kalundborg- og Sønderborg-området er under hastig industriel udvikling, og vi forventer, at behovet for grøn strøm vil stige markant i årene fremover.
- Vi ser frem til at udvikle gode relationer med lokalsamfundene, siger Martin Rune Pedersen, direktør for TotalEnergies Danmark.
De to parker er planlagt til at gå i drift i år 2029. Projekterne har begge været mere end ti års undervejs, men har først for nylig fået grønt lys fra myndighederne.
De kommer tilsammen til at producere elektricitet svarende til forbruget fra 400.000 husstande.
TotalEnergies er herhjemme mest kendt for at drive Tyra-feltet, som har været gennem en større renovering og snart forventes at være i normal drift igen.
Selskabet vil til den tid stå for udvindingen af mere end 80 procent af den olie og 90 procent af den gas, der produceres i Danmark.
TotalEnergies er dog også involveret i en hele del havvindprojekter i Europa, Sydkorea, Taiwan og USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker