Enhedslisten kalder minister i samråd
Det er Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten, der kalder ministeren i samråd. Arkivfoto Foto: Scanpix/Philip Davali
Scanpix/Philip Davali
Enhedslisten kalder klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i samråd.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) skal i samråd for at svare på spørgsmål om gasledningen til Lolland-Falster.
Det er Søren Egge Rasmussen, energiordfører for Enhedslisten, der kalder ministeren i samråd.
- Jeg forstår helt ærligt ikke ministerens beslutning. Han bruger næsten en milliard kroner af danskernes penge på en kulsort investering på trods af, at hans eget ministerium siger, at det samfundsøkonomisk ikke engang kan betale sig, og på trods af at Klimarådet ikke anbefaler gasledningen, siger han i en pressemeddelelse.
- Dan Jørgensen må forklare sin beslutning over for danskerne. Derfor har Enhedslisten indkaldt ham i samråd. Beslutningen er på ingen måde i tråd med 70 procent-målsætningen og underminerer den danske klimaindsats fremadrettet, tilføjer Søren Egge Rasmussen, der beskriver regeringens klimapolitik som kortsigtet og snæversynet.
- Enhedslisten har hele tiden arbejdet for en elektrificering, men ministeren har nægtet overhovedet at vurdere om en delvis elektrificering kunne lade sig gøre, på trods af at det ville være det bedste for klimaet, siger han og vil derfor bede ministeren om at redegøre for, hvor stort samfundsøkonomisk tab, der vil være ved beslutningen om at etablere en naturgasledning til Nordic Sugar, samt hvad klimagevinsten ville have været ved en hel eller delvis elektrificering af fabrikkerne.
Læs også artiklerne "LF-borgmestre: Nu skal biogasanlæg etableres" og "Gasledning skal sikre CO2-reduktioner og arbejdspladser" i tirsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde