Enighed på området for ansatte på færger
Overenskomsten gælder også de ansatte på Scandlines færger. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Anders Knudsen/Arkiv
HK Privat og Færgerederierne er blevet enige om to overenskomster for 400 ansatte på færgerne - både på land og til vands.
Ansatte på Danske Færger, Mols-Linjen, Scandlines og Forsea kan se frem til mere i lønningsposen med to nye overenskomster, som gælder for eksempelvis bookingassistenter, administrative medarbejdere, driftsassistenter, butiksansatte og andre HK'ere.
Det skriver HK Privat i en pressemeddelelse.
Ifølge Christoffer Marckmann, faglig sekretær i HK Privat, betyder det en to procents lønstigning hvert eneste år i overenskomstperioden.
- Det er en god og kontant forbedring for vores medlemmer, der får flere penge mellem hænderne. Dertil kommer, at fritvalgskontoen i samme periode stiger fra fire til syv procent, som kommer oveni lønnen. Samlet set er der tale om en årlig lønstigning, der rundt regnet bliver på tre procent, fortæller han.
Forbedringerne på fritvalgkontoen minder i høj grad om industriforliget, der blev indgået 9. februar. Det samme gælder andre elementer i overenskomsterne, som er indgået med Færgerederierne. Eksempelvis er der til nybagte forældre nu også yderligere tre ugers betalt barsel til den forælder, der ikke afholder barselsorlov.
Det betyder, at overenskomsten i alt øremærker otte ugers betalt barsel til faren eller den anden forælder. Og så er der aftalt pension til elever fra de fylder 18 år.
- Der er med aftalen godt nyt for familierne, hvor overenskomsten i alt øremærker otte ugers betalt barsel til faren eller den anden forælder - og samlet set dermed 16 ugers forældreorlov til begge forældre med fuld løn. Og så er jeg glad for, at vi med aftalen har sikret pension til elever fra de fylder 18 år, siger Christoffer Marckmann.
De to overenskomstaftaler med Færgerederierne gælder henholdsvis ansatte ombord på passagerskibe (DIS) og ansatte til lands (DAS). Overenskomsterne er to ud af i alt 23 landsoverenskomster, som HK Privat forhandler i 2020.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde