Et samlet dansk erhvervsliv mødes tirsdag med politikere og regering på en konference for at sætte reformer og vækst i fokus. Håbet er at få politikerne til at træffe de beslutninger, der ifølge erhvervslivets organisationer er nødvendige for at få Danmark tilbage på sporet.
- Vækst er en fælles udfordring for hele Danmark - og det er en udfordring, der kun kan løses, hvis alle bidrager, siger repræsentanterne for erhvervslivet i en fælles udtalelse.
På konferencen vil både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, redegøre for deres syn på vækstmulighederne.
Fra erhvervslivets side er det organisationerne Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, DI, Finansrådet samt Landbrug & Fødevarer, der er gået sammen.
Organisationerne peger især på treområder, hvor der er brug for store forandringer. Der skal gennemføres reformer, blandt andet fjernelsen af efterlønnen, for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Der skal være godt styr på det offentlige forbrug, der er rekordhøjt.
Og så skal det være nemmere at drive virksomhed.
- Dels fordi der er en benhård international kamp om at tiltrække virksomheder og skabe attraktive arbejdspladser, dels fordi vi er et af verdens dyreste lande at drive virksomhed i og dermed er nødt til at kunne tilbyde optimale vilkår, lyder det fra organisationerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker