Ole Andersen efterlader sig en hustru og to voksne døtre. (Arkivfoto) Foto: Simon Læssøe/Ritzau ScanpixSimon Læssøe/Ritzau Scanpix
Ole Andersen, bestyrelsesformand i Bang & Olufsen og tidligere i Danske Bank, er afgået ved døden.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Bang & Olufsens bestyrelsesformand, Ole Andersen, er tirsdag afgået ved døden, oplyser selskabet. Han blev 63 år gammel.
Ole Andersen har tidligere haft flere fremtrædende positioner i dansk erhvervsliv. Han har blandt andet tidligere været bestyrelsesformand for Danske Bank.
Næstformand for Bang & Olufsens bestyrelse Juha Christensen siger i selskabets meddelelse:
- Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Oles alt for tidlige død. Det har været et privilegium at arbejde sammen med Ole, og vi takker ham for hans store bidrag til Bang & Olufsen de sidste mange år.
- Vores tanker og medfølelse er med Oles familie og venner i denne meget svære tid.
Annonce
Ole Andersen var særligt i den brede offentligheds rampelys i sin tid som bestyrelsesformand fra Danske Bank. Her kom han for bordenden i 2011 og skulle dermed starte med at hive banken op efter finanskrisen.
Efter omkring to år på posten fyrede Ole Andersen bankens administrerende direktør Eivind Kolding og indsatte nordmanden Thomas Borgen på posten som topchef for banken.
Både Thomas Borgen og Ole Andersen kom under pres, da avisen Berlingske skrev om formodet hvidvask gennem bankens estiske filial. Sagen endte med, at begge måtte forlade banken.
Ud over Danske Bank og Bang & Olufsen har han også været bestyrelsesformand i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, som han forlod i slutningen af 2018.
Ole Andersen startede sin karriere i revisionsvirksomheden Arthur Andersen i 1984 og havde siden flere stillinger inden for køb og salg i virksomhederne SEB og Alfred Berg.
I 2003 blev han partner i kapitalfonden EQT, hvor han blev mangemillionær i løbet af sine fem år i virksomheden.
Siden 2008 har han udelukkende beskæftiget sig med bestyrelsesarbejde.
Han har tidligere fortalt til Jyllands-Posten, at den sparsomme fritid går med blandt andet racerløb på lukkede baner, tennis og cykling. Ole Andersen efterlader sig en hustru og to voksne døtre.
I sin meddelelse om hans dødsfald oplyser Bang & Olufsen ikke, hvad dødsårsagen er.
Selskabet agter at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling onsdag som planlagt.
Ole Andersen havde i sin karriere bestyrelsesformandsposter i flere store danske virksomheder såsom Danske Bank og Bang & Olufsen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde