Det er meget beklageligt, at Nokia har valgt at lukke sin udviklingsafdeling for mobiltelefoni i København med udgangen af 2012.
Det siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en kommentar til, at mobilgiganten Nokia fyrer omkring 950 medarbejdere i udviklingsafdelingen i Danmark.
- Jeg har drøftet sagen med Nokia, der orienterede om, at lukningen skal ses i lyset af det samarbejde, de har indledt med Microsoft og et ønske om at samle deres udviklingsaktiviteter på færre enheder, siger Brian Mikkelsen.
Ifølge ministeren skyldes fyringerne ikke generelle forhold omkring erhvervsklimaet i Danmark.
Nokia har meddelt Brian Mikkelsen, at de har afsat et større millionbeløb til at få de berørte medarbejdere videre i anden beskæftigelse.
De vil blandt andet stille risikovillig kapital til rådighed for medarbejdere, som vil starte egen virksomhed på baggrund af viden og kompetencer fra Nokia. Der vil også blive afsat penge til et styrket samarbejde med danske forskningsmiljøer.
- Regeringen vil aktivt samarbejde med Nokia om at få de foreslåede initiativer ført ud i livet. Der har således allerede været en første drøftelse mellem Nokia og Vækstfonden om finansiering af nye teknologibaserede virksomheder, siger Brian Mikkelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned