Hvis en kvinde tager en erhvervsuddannelse, springer hun oftere end mændene over køen af arbejdsløse og får et job.
Blandt personer, der fuldførte en erhvervsuddannelse i perioden 1. oktober 2008 til 30. september 2009, havde kvinder således en beskæftigelsesfrekvens på 79 procent. Mændenes lå på 72 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
At der er kvinderne, der topper, skyldes i høj grad, at kvinderne uddanner sig indenfor handel, kontor og sundhed, hvor mange er i job.
Mændene derimod rammes af ledigheden indenfor de områder, de uddanner sig i - og det er områderne byggeri og anlæg.
Men generelt var de erhvervsuddannede i højere grad arbejdsløse i 2009 end i de foregående år tilbage til 2005. I 2009 var andelen af arbejdsløse på 10 procent, hvor der i årene inden var en arbejdsløshed på mellem tre og seks procent.
Der er flest fra det pædagogiske uddannelsesområde, der tager sig en ny uddannelse.
To procent af de erhvervsuddannede var i gang med en ny uddannelse to til 14 måneder efter fuldført erhvervsuddannelse.
Men de pædagogiske uddannelser skiller sig ud fra de andre uddannelsesområder, idet hele 12 procent var i gang med en ny uddannelse efter endt erhvervsuddannelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde