Ét hussalg i Nysted på fem måneder
Nysted rammer bunden, når der er tale om antal hushandler, skriver Boliga.dk
Boligsiden Boliga.dk har undersøgt, hvor mange af de huse, der var på markedet mellem januar og maj i år, der rent faktisk er endt med at blive solgt, og tallene vidner om en enorm forskel i salgsprocenter fra landsdel til landsdel, hvor navnligt Region Hovedstaden klarer sig markant bedre end de andre regioner.
I hovedstadsregionen er andelen af solgte huse i forhold til udbuddet således næsten 30 procent, hvorimod man i Region Nordjylland og Region Syddanmark må nøjes med salgsprocenter på henholdsvis 14,8 og 16,6, mens Region Sjælland og Region Midtjylland hæver sig en anelse over med 24,8 og 26,5 procent solgte huse.
I Vangede-bydelen Dyssegård nord for København er 65 procent af de huse, der var udbudt fra januar til maj, blevet solgt, mens Vallensbæk sydvest for hovedstaden indtager andenpladsen med 55 procent solgte boliger og lufthavnsbyen Kastrup snupper tredjepladsen med en salgsprocent på 53.
Boligsælgerne på Lolland-Falster har det svært i disse år, og det er da også en by på Lolland, der indtager bundplaceringen i statistikken.
I Nysted er der blot registreret ét salg ud af 67 udbudte boliger i perioden, det giver en salgsprocent på 1,5, mens Møldrup i Midtjylland og Ansager i Sydvestjylland indtager de næste pladser i bunden med 2,1 procent solgte huse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned