Et løft til skolen med mad, vvs og service
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Arkivfoto: Anders Knudsen
CELF glæder sig over nye uddannelser i en presset periode for skolen.
Landsdelens store erhvervsskole CELF - med over 300 medarbejdere - har fået et tiltrængt skud optimisme efter udbudsrunden om fordeling af uddannelser.
Skolen - med afdelinger i Nykøbing, Maribo og Nakskov - får et nyt hovedforløb, uddannelsen som ejendomsservicetekniker, plus hovedforløb på vvs og gastronom - af de fleste bedre kendt som kokkeuddannelsen - hvor man for begge uddannelsers vedkommende i øjeblikket har grundforløb.
Til næste skoleår opgiver man til gengæld tre mindre uddannelsesforløb. Det gælder grundforløbet som dyrepasser (ikke på husdyr-området) og hovedforløbene lastvognsmekaniker og data- og kommunikationsuddannelsen, som for begges vedkommende har været med forholdsvis få elever.
CELF tror på, at de nye hovedforløb kan være med til også at øge interessen for at søge ind på grundforløbene.
Elevtallet på erhvervsskolen har - som på landets øvrige erhvervsskoler - været presset efter reformen sidste år, hvor man indførte karakterkrav.
For CELFs vedkommende har færre elever også betydet indskrænkninger på personalesiden. Så sent som i torsdags blev der varslet 15 afskedigelser - fortrinsvis blandt det teknisk/administrative personale.
Man regner ikke med at kunne skrue markant op for aktiviteten umiddelbart som konsekvens af de nye hovedforløb. Men på længere sigt tror administrerende direktør Michael Bang på, at de nye uddannelser kan være med til at løfte aktiviteten.
- Uddannelser i nærområdet er afgørende for, at de unge får en uddannelse. Og der kommer til at mangle faglærte i løbet af de næste år, så vi er selvfølgelig meget glade for at kunne udvide vores tilbud til landsdelen, siger han.
Du kan læse mere om de nye uddannelser i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde