Et uventet millionplus til CELF

Med et ordinært overskud på godt 3,7 millioner kroner kom landsdelens store erhvervsskole Celf økonomisk godt ud af sit første hele regnskabsår efter fusionen mellem de daværende Ceus og EUC Lolland.

Uventet godt faktisk: Skolen havde budgetteret med et minus på knap 600.000 kroner og opnåede dermed et klart bedre facit end ventet.

- Det er en forbedring, som nok også skal ses i relation til finanskrise og afmatning: Celf har haft større søgning - især på efteruddannelse. Mange virksomheder og privatpersoner vælger at udskyde deres behov for uddannelse, når der er gang i økonomien. Når krisen så kradser, bliver det tid for uddannelse, lyder det fra ledelsen på Celf, hvor direktør Michael Bang i øvrigt maner til besindighed oven på det økonomisk ganske fornuftige facit:

- De kommende år vil fortsat stille meget store krav til vores økonomi. Men årsregnskabet for 2009 viser, at vi er på rette spor. Det kan vi godt være tilfredse med, siger han.

Skolen havde budgetteret med et minus på knap 600.000 kroner og opnåede dermed et klart bedre facit end ventet.

Offentliggjort Sidst opdateret