Nethandlende i hele Europa har været udsat for en samlet aktion fra konkurrencemyndigheder i de forskellige lande. Formålet har været at se, om netbutikkerne lever op til EUs og myndighedernes krav. I Danmark blev resultatet, at 6 ud af 10 undersøgte netbutikker kan se frem til en henvendelse fra Forbrugerombudsmanden.
Til glæde for de danske forbrugere ser det dog ud til, at butikkerne primært er taget i mindre fodfejl.
- Tallet kan se lidt højt ud, men der er tale om mindre uregelmæssigheder og småting, der lige skal bringes i orden. Det forventer vi, at de bliver, siger Eva Sjøgren, jurist hos Forbrugerombudsmanden.
Butikkernes fejlagtige oplysninger fordeler sig på områder som fortrydelsesret, reklamationsret, pligten til at oplyse væsentlige karakteristika ved produkterne samt oplysninger i forhold til leveringen.
På EU-plan blev der fundet problemer hos godt halvdelen af hjemmesiderne, nemlig 203 ud af 369 undersøgte websteder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker