Der er lys for enden af tunellen for de danskere, der i øjeblikket har svært ved at finde sig et arbejde.
Det er budskabet fra EU i en ny halvårlig økonomisk prognose, hvor vurderingen lyder, at den danske arbejdsløshed er på sit højeste netop nu.
EU venter, at arbejdsløsheden vil toppe og ramme 6,9 procent af arbejdstyrken ved udgangen af i år. I 2011 vil den falde til 6,3 procent, og faldet fortsætter i 2012, hvor EU venter en arbejdsløshed på 5, 8 procent.
- Selvom stigningen i arbejdsløsheden har været betydelig, ventes det fleksible danske arbejdsmarkedssystem og aktive beskæftigelsespolitikker at begrænse risikoen for langtids- og strukturel arbejdsløshed, vurderer EU i sin rapport.
Hvis den nye prognose holder stik, vil Danmark været blandt de fem EU-lande med den laveste arbejdsløshed i 2012. Værst ser det ud for Spanien, der ifølge prognosen vil have en arbejdsløshed på næsten en femtedel af arbejdstyrken i 2012.
I den økonomiske prognose kommer EU ligeledes med en vurdering af, hvordan det vil gå dansk økonomi de kommende år, og her ser det også lyst ud.
EU venter en stigning i den danske BNP på 2,3 procent i 2010 sammenlignet med 2011, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til EU seneste økonomiske prognose, der kom i foråret.
EU giver især en stigende forbrugertillid skylden, for stigningen i BNP ligesom også den danske eksportsektor ventes at bidrage.
- Den hurtige og robuste bedring i Sverige og Tyskland, Danmarks største handelspartnere, har positiv betydning for eksportsektoren, vurderer EU i rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde