EU-dom: Intel-milliardbødesag skal tilbage i EU-retten

EU's oprindelige rekordbøde til it-giganten Intel skal tilbage til EU-Domstolens første instans, der skal gennemgå kommissionens argumenter på ny.

Det fastslår EU-Domstolen onsdag. Dermed erklærer den sig ikke enig i en dom, der blev fældet ved rettens lavere instans i 2014.

I perioden 2002 til 2007 havde Intel, der fremstiller processorer, en markedsandel på 70 procent.

Retten mente i 2014, at det gjorde det ekstra svært for andre udbydere at gøre sig gældende.

Det skal blandt andet være sket ved, at Intel gav de store computerfabrikker Dell, Lenovo, HP og NEC rabat.

Men rabatten var på betingelse af, at de købte hovedparten af deres processorer hos Intel.

Domstolen sender sagen tilbage, så retten kan undersøge, om sagens omtalte rabatter bryder med EU's konkurrenceregler i lyset af de argumenter, som virksomheden tidligere har fremlagt.

Det er ikke sikkert, at de rabatter, som virksomheden gav, nødvendigvis er konkurrencestridige, som først kommissionen og senere retten vurderede, lyder det i dommen.

Bøden, som firmaet blev dømt til at betale af EU-Kommissionen i 2009, er på 1,06 milliarder euro. Det svarer til 7,9 milliarder kroner.

Men den er endnu ikke annulleret. Den skal tilbage i rettens system og revurderes sammen med Intels argumenter.

Da den amerikanske computervirksomhed blev idømt bøden i første omgang, var det den hidtil største EU-bøde i en sag om misbrug af en dominerende position.

Men det var, inden at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, gav Google en rekordstor EU-bøde på 2,42 milliarder euro for misbrug af sin dominans i søgninger på nettet. Det svarer til 18 milliarder danske kroner.

Ender Intel med at vinde sagen i retten, vil det være usædvanligt, da EU-Kommissionen har ikke tabt en stor monopolsag årtier.

Kommissionen tager dommen til efterretning og studerer den omhyggeligt, meddeler kommissionens talsmand, Ricardo Cardoso, på et pressemøde.

- Domstolen har gennemgået og tilsidesat den gamle dom fra 2014 lavet baggrund af kommissionens beslutning i 2009.

- Det er nu op til EU-retten at gennemgå dommen, siger han.

Talsmanden afviser at kommentere på, hvordan dommen kan påvirke lignende sager, hvor virksomheder er involveret.