EU's konkurrencemyndigheder kender officielt intet til den irske stats bankgarantier. Dermed adskiller sagen sig fra flere af de øvrige kriseindgreb.
Irland har endnu ikke informeret EU-Kommissionen om den irske bankhjælpepakke, og uden disse oplysninger er der ingen garanti for, at EU vil tillade hjælpepakken.
Det siger Jonathan Todd, som er talsmand for EU's konkurrencekommissær Neelie Kroes.
- Vi har ikke modtaget nogen bekendtgørelse fra de irske myndigheder. Uden denne bekendtgørelse kan vi ikke foretage nogen analyse. Og uden disse oplysninger er der juridisk usikkerhed, siger Todd.
Blandt andre Danske Bank har modsat sig den irske pakke, fordi datterselskabet National Irish Bank i første omgang ikke var omfattet af den hjælpeplan, som regeringen i Dublin præsenterede tirsdag.
Den irske garanti menes at overstige 3000 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned