EU: Luxembourg gav ulovlig skattefordel til energiselskab
EU-Kommission tvinger Luxembourg til at kræve 120 millioner euro fra energiselskab efter ulovlig skattefordel.
Luxembourg gav igennem et årti det franske energiselskab Engie gunstige vilkår, der betyder, at Engie er sluppet alt for billigt i skat. Derfor skal Luxembourg indkræve 120 millioner euro i skat fra selskabet. Det svarer til næsten 900 millioner kroner.
Det slår EU-Kommissionen fast i en ny afgørelse.
- Luxembourg gav ulovlige skattefordele til Engie, siger EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager i en meddelelse.
- Dets skatteafgørelser har godkendt to komplekse finansieringsstrukturer, som Engie indførte, som behandler den samme transaktion inkonsistent - både som gæld og som egenkapital. Det nedsatte selskabets skattebetaling kunstigt, siger hun.
Ifølge Margrethe Vestager var resultatet, at Engie slap med en effektiv skattesats på 0,3 procent gennem et årti.
Det var altså langt mindre end andre selskaber i Luxembourg, hvorfor aftalen gav Engie en ulovlig fordel.
Mere specifikt tilfaldt de ulovlige fordele Engies to datterselskaber Engie LNG Supply og Engie Treasury Management. Engie hed tidligere GDF Suez.
Margrethe Vestager indledte undersøgelsen mod det franske energiselskab i 2016.
I 2017 konkluderede EU-Kommissionen på samme vis, at Luxembourg havde givet den amerikanske it-gigant Amazon ulovlige skattefordele. Landet blev pålagt at opkræve 250 millioner euro svarende til 1,86 milliarder kroner.
Luxembourg nægter og har appelleret Amazon-afgørelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde