EU-parlamentariker: Danske Bank må grine i skægget
Jeppe Kofod (S) vil have EU-Kommissionen til at gå ind i sagen om Danske Bank. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) vil have EU til at afklare, hvem der skal efterforske Danske Bank.
Det estiske og det danske finanstilsyn er ikke enige om, hvem af dem der skal efterforske og sanktionere Danske Banks massive hvidvask af penge fra blandt andet Rusland via bankens estiske afdeling.
Medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) vil have EU-Kommissionen til at tage stilling, så Danske Bank ikke slipper, fordi myndighederne spiller sorteper om opgaven.
- Det er en skændsel, at to nationale myndigheder sidder og peger fingre ad hinanden, mens Danske Bank sidder og griner i skægget. Det er helt grotesk.
- Så EU-Kommissionen må på banen og afklare, hvilken myndighed der har ansvaret, siger Jeppe Kofod.
Det estiske tilsyn mener, at det danske tilsyn har ansvaret, fordi Danske Bank er dansk. Det danske mener, at det estiske har ansvaret, fordi hvidvaskningen er foregået i Estland.
Jeppe Kofod vil nu stille officielle spørgsmål til EU-Kommissionen, hvis svar så vil være bindende for, hvilken myndighed der skal håndtere Danske Bank-sagen. Samt hvordan alle sager af typen skal håndteres.
- Vi har set gang på gang, at sådanne sager går tabt, fordi de nationale myndigheder ikke kan blive enige. Så nu må vi have afklaret, hvem der har ansvaret.
- Næsten alle sager med grådige banker er internationale, så det er et systemisk problem dette her, siger Jeppe Kofod.
EU-landene har ingen problemer med at samarbejde, når det kommer til eksempelvis narkokriminalitet. Men det halter, når det kommer til økonomiske kriminalitet.
- Man tager ikke finansiel kriminalitet alvorligt nok. Vi kan finde ud af at lave paskontrol, når det er nødvendigt.
- Men vi kan ikke finde ud af at samarbejde, når der bliver svindlet for milliarder. Det afspejler, at lovgivningen og samarbejdet ikke er stærkt nok, når det kommer til kriminelle banker.
- Det er grotesk, at grådige banker og svindlere har let spil, men almindelige borgere skal følge reglerne og bliver straffet. Det provokerer min retfærdighedssans, siger Jeppe Kofod.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker