DSB har ikke modtaget ulovlig statsstøtte fra den danske stat. Det konkluderer EU-Kommissionen efter halvandet års undersøgelse af kontrakterne mellem Transportministeriet og DSB om jernbanedriften i perioden 2000-2014.
- Kommissionen har konstateret, at ved at opkræve udbytte hos DSB har den danske stat reelt set korrigeret DSB's overskudssituation på en sådan måde, at sidstnævnte i praksis ikke har modtaget overkompensation, lyder det i en pressemeddelelse fra kommissionen.
EU-undersøgelsen stoppes dog først, efter at den danske stat er gået med til at opsætte en særlig tilbagebetalingsmekanisme, der skal sikre, at der ikke sker overkompensation i fremtiden.
Kommissionen kræver samtidig, at DSB skal videresende eventuelle erstatningsbeløb for forsinkelserne i leveringen af de berygtede IC4-tog til de danske myndigheder, fordi det allerede er omfattet af den modtagne støtte.
EU-undersøgelsen blev sat i gang i efteråret 2008, efter at konkurrenterne Arriva og Connex via brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik havde klaget over ulovlig forskelsbehandling.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker