EU skal granske salget af Betalingsservice
EU-Kommissionens konkurrencemyndigheder, der har danskeren Margrethe Vestager i spidsen, skal vurdere, om Mastercards opkøb af dele af Nets - herunder Betalingsservice - vil hæmme konkurrencen. (Arkivfoto) Foto: Johanna Geron/Reuters
Johanna Geron/Reuters
EU-Kommissionen skal se på, om Mastercards planlagte opkøb - herunder Betalingsservice - hæmmer konkurrencen.
Mastercard annoncerede sidste år et milliardopkøb af store dele af Nets - herunder Betalingsservice - men inden det kan blive en realitet, skal EU-Kommissionen give grønt lys.
Det oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Mastercards opkøb af dele af Nets falder ellers under de grænser for, hvornår fusioner skal anmeldes til EU-Kommissionen.
Men kommissionen har mulighed for at tage sagen op, hvis EU-lande vurderer, at handlen kan påvirke handlen og svække konkurrencen.
Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark vurderet. Derfor har den sendt sagen videre i systemet. Det blev meldt ud fredag i sidste uge.
Fem andre lande har tilsluttet sig Danmarks ønske om at få sagen taget op. Det er Østrig, Finland, Norge, Sverige og Storbritannien.
EU-Kommissionen vurderer på baggrund af information fra de seks lande, at handlen truer med at svække konkurrencen på markedet for betalinger i Norden, EU og Storbritannien.
Det var i august sidste år, at Mastercards opkøb af dele af Nets til 21,3 milliarder kroner blev annonceret.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie