EU stopper dansk og tysk fladfiskeeventyr i Østersøen
Fiskerne må alligevel ikke fange fladfisk i den periode, hvor det er forbudt at fiske torsk, har EU afgjort.
Danske og tyske fiskere kan alligevel ikke få lov til at fange fladfisk i den vestlige Østersø i den periode, hvor torskefiskeriet er sat på pause.
Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.
Det er EU-Kommissionen, der har meddelt ministeriet, at fiskeriet ikke kan ske inden for reglerne.
Forbuddet får effekt tirsdag dem 7. marts. Og fra 1. april, hvor lukkeperioden for torsk er slut, må man altså fange både torsk og fladfisk igen.
Lukkeperioden for torsk blev besluttet af EU's ministerråd i oktober for at beskytte den truede fisk.
Og i første omgang fortolkede de danske myndigheder det sådan, at man så heller ikke måtte fange fladfisk, da det ikke kan ske uden bifangst af torsk.
9. februar indførte Danmark imidlertid en national undtagelse, på linje med Tyskland, der tillod at fange fladfisk, så længe bifangsten maksimalt var ti procent.
Men den undtagelse går altså ikke.
- Det er vigtigt for mig, at danske og tyske fiskere har lige vilkår, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.
- Nu har vi fået en klar melding fra EU-Kommissionen, og på den baggrund er vi nu enige med vores tyske kolleger om at stoppe fiskeriet i den vestlige Østersø.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde