Den går ikke. EU's økonomi- og finansministre vil i løbet af næste år løfte en advarende pengefinger overfor Danmark. Underskuddet på de knap 95 milliarder kroner - svarende til 5,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) - skal bringes ned på 3 procent af BNP.
Der fremgår af regeringens Økonomiske Redegørelse.
- De henstillinger, der netop er vedtaget for andre lande, peger på, at Danmark skal nedbringe underskuddet til under tre procent af BNP senest i 2013, og at den strukturelle saldo skal forbedres med mindst ni milliarder kroner om året i 2011-2013, hedder det i Økonomisk Redegørelse.
Svækkelsen af de offentlige finanser sker uheldigvis samtidig med, at flere ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og udsigten til færre skatteindtægter fra olieaktiviteterne i Nordsøen.
- Det betyder, at der løbende skal findes budgetforbedringer for at sikre uændret offentlig saldo i udgangspunktet, skriver regeringens økonomer.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil straks i det nye år fremlægge en vurdering af, hvor omfattende problemerne for dansk økonomi er, men han vil ikke samtidig komme med en plan for, hvordan genopretningen skal ske.
På få år er dansk økonomi gået fra at være EU-duks med overskud i en klasse, så man med en tidligere finansministers ord kunne købe hele verden til nu at være plaget af både stærkt stigende gæld og store offentlige underskud.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde