Det skal være slut med døde bier i massevis, uden at nogen ved, hvorfor de forsvinder.
Det mener EU-Kommissionen, som med en række nye tiltag vil hjælpe de cirka 700.000 europæiske biavlere med at finde årsagen til, at en meget stor bestanddel af verdens bier er forsvundet.
- Beskyttelsen af honningbiers sundhed er meget vigtig for EU. EU bør bistå medlemslandene og biavlerne i deres søgen efter en bedre og mere bæredygtig bisundhed, siger EU's sundheds- og forbrugerkommissær, John Dalli.
EU-Kommissionen påpeger, at bidøden ikke kun er yderst ærgerlig for dem, der godt kan lide honning, men også har en stor betydning for biodiversiteten og landbruget.
Bierne spiller en vigtig rolle i bestøvning af planter, og derfor vil det kunne mærkes, hvis bierne bliver ved med at forsvinde med samme fart, som de gør nu.
Blandt EU-Kommissionens tiltag er en undersøgelse af hvor omfattende bidøden er og en forøgelse af den EU-tilskuddet til biavlere. Derudover skal ét europæiske laboratorium fremover være tovholder på forskningen i biers sundhed.
Yderligere vil EU, forsøge at gøre opmærksom på problemet, ved at gøre det tab af biodiversitet, som bidød medfører, mere tydeligt.
Den nuværende bølge af bidød ramte i 2006. Siden da har forskere ikke været i stand til at forklare præcis, hvorfor bierne forsvinder.
En gruppe amerikanske forskere mener dog at have fundet frem til, at bidøden hænger samen med en svækkelse af biernes immunforsvar.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde