Regningen skal betales inden 30 dage, når virksomheder og offentlige institutioner køber ind.
Det bliver hovedreglen, efter at et stort flertal i EU-Parlamentet har godkendt nye EU-regler om betalingsfrister og sanktioner mod dårlige betalere.
De danske regeringspartier, Venstre og Konservative, har været bannerførere for de nye betalingsregler, som især skal sikre, at små og mellemstore virksomheder ikke kommer ud i økonomiske problemer på grund af forsinkede betalinger.
- I dag ser vi både offentlige og store private virksomheder bruge mindre handelspartnere som banker ved at diktere længere kreditfrister, uden at det kan sanktioneres, siger Jens Rohde, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.
Han understreger, at det ikke mindst er af stor betydning for et land som Danmark, der har en stor eksport, at der er tryghed om betalingsbetingelserne.
Hvis betalingen ikke finder sted inden 30 dage, så har leverandøren fremover krav på otte procent ekstra i strafrente. Derudover kommer et fast kompensationsbeløb på mindst 40 euro (300 euro) til at dække omkostninger ved at inddrive betalingen.
De nye betalingsfrister skal være implementeret i EU-landenes nationale lovgivning inden to år.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet