Efter de euforiske tilstande mandag var det noget mere nede på jorden, da det danske aktiemarked lukkede tirsdag eftermiddag.
C20-indekset, der tæller de 20 mest handlede aktier herhjemme, endte med et fald på 0,3 procent til indeks 393,52.
Som de eneste trak Carlsberg, Danske Bank og Novo Nordisk pilen opad. Carlsberg har overordnet leveret et pænt kvartalsregnskab og steg med 2,1 procent. Novo Nordisk og Danske Bank steg med henholdsvis 1,67 og 0,3 procent.
- Tvivlen er kommet en lille smule tilbage på markedet om, hvorvidt redningspakken fra EU-landene nu også kan løse problemerne. Så hvor det i går var ren eufori, er der kommet lidt mere realisme ind, siger Jacob Graven, chefanalytiker i Sydbank.
Den kommende tid vil fortsat være præget af nervøse markeder. Men ifølge Jacob Graven skal man ikke forvente, at mandagens stigninger fortsætter og bliver gentaget, så aktierne stiger helt vildt op i himlen.
- Der er stadig masser af udfordringer over de kommende uger. Blandt andet skal Grækenland vise, at de rent faktisk kan levere varen med nogle af alle de besparelser, som de har lovet til gengæld for den hjælp, de får, siger Jacob Graven.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde