De globale aktiemarkeder falder kraftigt på grund af voksende bekymring over euroens stabilitet. Samtidig falder euroen til det laveste niveau i forhold til dollaren i 18 måneder, mens prisen på guld stiger.
Det spanske aktiemarked faldt fredag med 7,28 procent. Spaniens førende Ibex-35 indeks begyndte at falde, da aktiemarkedet i New York åbnede fredag, og indekset faldt yderligere inden lukningen.
Også aktiemarkedet i Milano i Norditalien faldt drastisk.
Ved markedets lukning lå faldet på 5,26 procent. Det skyldes vedvarende bekymring for stabiliteten og budgetdisciplinen i eurozonen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Også i London faldt aktierne. Her var der tale om et fald på 3,14 procent, mens faldet på børsen i Paris var på hele 4,59 procent.
I Tyskland faldt det førende aktieindeks DAX med 3,12 procent.
Bekymringen i Europa forplantede sig også til aktiemarkedet i USA, men ikke så markant som i Europa. USA's førende Dow Jones indeks lukkede med et fald på 1,50 procent.
Euroen nåede på sin side det laveste niveau siden oktober 2008, da den faldt til 1,2359 over for dollaren. Guld steg fredag til nye højder og nåede op på 1250 dollar (7507 kroner) per unse (28,35 gram).
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet