Europæisk centralbank fastholder rente og opkøb efter møde
ECB har ved sit månedlige møde om rentens udvikling besluttet at fastholde det rekordlave niveau.
Det gik, som økonomer og iagttagere ventede, da Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag afholdt sit månedlige møde om renten.
ECB fastholder renten på rekordlavt niveau. Indlånsrenten er dermed fortsat minus 0,40 procent, mens eurorenten - også kaldet refirenten - er på 0,0 procent.
- Som ventet var der ingen ændringer, hverken i renten eller i opkøbsprogrammet af obligationer, hvor ECB for øjeblikket sender 60 milliarder euro ud i økonomien om måneden.
Det skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.
Også Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, og Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, havde forventet, at ECB ville holde renten i ro.
Økonomernes opmærksomhed retter sig mod udmeldinger fra ECB ved et pressemøde senere torsdag.
Men for alle andre er det mest interessante, at renten formentligt bliver ved med at være meget lav i et godt stykke tid endnu. Det skriver Steen Bocian:
- Der er dermed heller ikke udsigt til en ændring i den danske rente, selv om det igangværende opsving sådan set ville have gavn af et lidt højere renteniveau, da det ville mindske risikoen for overophedning af både bolig- og arbejdsmarked.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned