Europæiske aktier når højeste niveau siden august 2015
Det europæiske Stoxx 600-indeks når tirsdag en ny top, som er den højeste i to et halvt år.
Troen på, at opsvinget fortsætter over det meste af Europa er tilsyneladende stor blandt investorerne.
De har tirsdag ved middagstid været med til at sende det europæiske Stoxx 600-aktieindeks op med 0,4 procent.
Dermed ligger det højere end den hidtidige top, der blev nået i august 2015.
Det er ifølge Ritzau Finans blandt andet aktier inden for råvare- og telekommunikationssektoren, der er med til at hive indekset op.
Blandt andet stiger det hollandske teleselskab Altice med 7,5 procent efter meddelelsen om, at man vil sælge sin amerikanske forretning.
Så gør det mindre, at svenske H&M falder med 1,9 procent efter beskyldninger om racistisk markedsføring.
Det danske C25-indeks ligger tirsdag middag i et niveau, der er 0,2 procent højere end mandag ved børsluk.
Her er transportvirksomheden DSV og Carlsberg blandt højdespringerne med stigninger på henholdsvis 1,8 og 1,7 procent.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker