Den Europæiske Centralbank, ECB, har på et møde torsdag sænket sin ledende rente med 0,25 procent til 1,00 procent.
Det ventes, at den danske nationalbank senere på dagen vil følge efter med en dansk rentenedsættelse.
Den europæiske rentesænkning var forudset af bankanalytikere, som var blevet direkte overrasket, hvis renten ikke var blevet sænket. Det er blandt andet de dystre udsigter for økonomien i en række europæiske lande, der presser en lavere rente igennem.
Samtidig synes Den Europæiske Centralbank at være blevet beroliget i forhold til frygten for en høj inflation fremadrettet.
Det ventes ikke, at den lavere rente vil føre til den store reaktion på markederne. Det ventes til gengæld, at den europæiske rente kan få yderligere et dyk ned, måske allerede i januar.
Renten fra ECB lå også på 1,00 procent i perioden fra maj 2009 til marts i år.
Senere torsdag vil fokus blive rettet mod et pressemøde, hvor centralbankchef Mario Draghi vil sige mere om bankens politik. Det kan give markedet en fornemmelse af, hvad der vil ske fremover.
/Ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned