Europas aktiemarkeder blev sendt ud på en kollektiv nedtur onsdag, og det danske aktiemarked fulgte trop. Faldene skyldes nervøsitet over nye restriktioner fra den tyske regering, hvilket fik investorerne til at ryste på hænderne.
I København faldt fondsbørsens 20 største aktier med 2,7 procent, hvilket især gik ud over A.P. Møller - Mærsk og banksektoren.
- Man kan sige det sådan: Nu havde vi det lige så godt, og så kommer myndighederne endnu engang og blander sig. Nervøsiteten får endnu et hak opad, siger Kim Saugsted, seniorrådgiver i Nordea.
De europæiske aktier falder voldsomt over hele linjen. Det er især de sydeuropæiske aktier, der reagerer mest dramatisk. I Italien, Spanien og Grækenland er aktierne nede med næsten minus fire procent. De franske aktier falder over tre procent, og i Frankfurt falder de tyske aktier over to procent.
Det sker blandt andet som følge af den tyske regerings restriktioner for spekulation.
- Tyskland har indført restriktioner for at forhindre spekulation i en række finansaktier og europæiske statsobligationer. Det er for at ramme hedgefonde og andre spekulanter, men det skaber mere nervøsitet end stabilitet på kort sigt, siger Kim Saugsted.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde