Billigere boliger får ikke danskerne til at søge om lån. Købelysten er stadig ganske lille, når det gælder et nyt hjem, viser ny opgørelse fra Catinét.
De mange "Til Salg" skilte og historier om lavere boligpriser får ikke danskerne til at overveje at købe nyt. Økonomer og ikke mindst mæglerne forsøger ellers at overbevise om, at boligerne snart ikke kan falde mere, men det frister ikke den almindelige dansker.
Det viser den nyeste måling, Catinét har lavet for Ritzau. Kun lidt over én procent af de 1120 adspurgte overvejer at købe nyt hjem i løbet af de næste seks måneder. Optimismen og købelysten er lidt højere på længere sigt. Lidt over to procent siger, at de vil overveje at investere i en ny bolig i løbet af det næste år, mens vovemodet er endnu større, når danskerne bliver spurgt til boligplaner to år frem. Her svarer lidt over otte procent, at de da vil overveje nyt køb. Der er forskel på købelysten hos mænd og kvinder på længere sigt. Næsten 10 procent af mændene svarer, at de vil overveje at købe hus i løbet af de næste to år, mens kun lidt over syv procent af kvinderne går med samme overvejelser. Begge køn er dog enige om, at der ikke er de store chancer for at købe det næste års tid.
Catinét gennemfører løbende undersøgelser for Ritzau om forbrugernes forventninger til økonomien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned