Det er gået så skidt for den lille Ryslinge Andelskasse, at den ikke længere lever op til lovens krav om solvens.
Derfor er Faaborg Sparekasse nu trådt til som redningsmand og har for omkring 1,3 millioner kroner overtaget andelskassen.
Faaborg Sparekasse oplyser i en pressemeddelelse, at andelshaverne i Ryslinge Andelskasse får deres indskud fuldt dækket, og at ingen kunder får tab i forbindelse med overtagelsen.
Ryslinge Andelskasse havde behov for ekstraordinært store nedskrivninger i 2010, og den udvikling fortsatte i 2011.
- Vi stod i en svær situation uden den nødvendige polstring til at drive andelskassen videre, og rettede derfor henvendelse til Faaborg Sparekasse, siger formanden for Ryslinge Andelskasse, Kaj Munk.
Med overdragelsen til Faaborg Sparekasse undgår andelskassen at komme ind under afviklingsordningen i bankpakke II. Overtagelsen er principgodkendt af Finanstilsynet.
Faaborg Sparekasse overtager et indlånsoverskud på 80 millioner kroner, og direktøren Claus Sejling ser fine udviklingsmuligheder i hele det midtfynske område.
- Kunderne i Ryslinge Andelskasse vil ikke opleve den store forskel, men vi kan, som den større bank vi er, tilbyde en bred vifte af rådgivning og bankprodukter.
- Vi har en række specialister inden for vores kerneområder, og deres viden kommer vores nye Ryslinge-kunder også til at kunne trække på og nyde godt af, siger Claus Sejling.
Faaborg Sparekasse venter, at overtagelsen af andelskassen vil påvirke indtjeningen med mellem fire og seks millioner kroner årligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker