Facebook forbyder manipulerede videoer - men satire er okay
En AFP-journalist gennemser 25. januar 2019 en video, som er manipuleret med kunstig intelligens for at narre seerne. De såkaldte deepfake-videoer er blevet mere sofistikerede og realistiske, eftersom teknologien er blevet bedre. Foto: Alexandra Robinson/Ritzau Scanpix
Alexandra Robinson/Ritzau Scanpix
De såkaldte deepfakes bliver nu forbudt på Facebook, som dog tillader videoer, der er satire.
Facebook forbyder manipulering med videoer - såkaldte deepfakes.
Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse tirsdag.
Forbuddet gælder dog ikke videoer, som skal være parodier eller satire. Det gælder heller ikke videoer, som er blevet redigeret udelukkende for at undlade eller ændre ordenes rækkefølge.
De såkaldte deepfakes kan i dag laves med simpel teknologi som Photoshop eller via værktøjer, som bruger kunstig intelligens.
Med sin nye politik vil Facebook fjerne de videoer, som lever op til nogle kriterier om, at de manipulerer, ved eksempelvis at få det til at se ud som om, at nogen siger noget, som de ikke har sagt.
Ifølge Facebook er videoerne stadig sjældne på nettet, men de repræsenterer alligevel en betydelig udfordring for Facebook, eftersom de ses oftere.
Facebook har tidligere fået kritik for ikke at fjerne en manipuleret video af lederen af Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi. Videoen var blevet sat ned i tempo, så den gav indtryk af, at Pelosi var fuld eller dårlig tilpas.
Amerikanske medier mener dog ifølge nyhedsbureauet AFP, at de nye regler ikke vil dække videoer som den med Nancy Pelosi, da den ikke var en deepfake.
Facebook har ikke sagt noget om, hvor mange ansatte der skal identificere og tage videoerne, som overtræder reglerne, ned.
Techgiganten oplyser dog, at indhold, som tages ned, kan blive genset af et hold af tredjepart-faktatjekkere. Heriblandt er ansatte fra nyhedsbureauet AFP, som er blevet betalt af Facebook for at faktatjekke indhold.
Indhold, som markeres som falsk, vil dog ikke altid blive helt fjernet, men vil blive nedprioriteret i brugernes nyhedsstrøm, så færre ser det, og desuden vil det blive fulgt af en advarsel om, at opslaget er misledende.
Den tilgang skyldes, at Facebook gerne vil informere om, hvilket indhold der er falsk, i stedet for bare at fjerne det.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet